|
Turneringsinformation:
Turneringen er åben for alle klubber, som gennem sit lands fodboldforbund er
medlem af FIFA.
Turneringen indledes med puljespil - hvert hold placeres i puljer af minimum 4
hold, der alle møder alle i puljen.
Efter indledende puljespil, forsætter de kvalificerede hold (nr. 1 og 2 i hver
puljer) videre til slutspillet, som afvikles efter cupsystemet. De indledende
kampe slutter onsdag til middag hvor slutspillet starter. Der spilles
slutspilskampe og finaler onsdag eftermiddag og torsdag.
Uafgjorte kampe i slutspillet og finaler afgøres med straffespark.
Regler:
Kampene i Skaw Cup afvikles efter FIFAs og DBUs regler.
Vundne kampe giver 3 point.
Autoriserede dommere vil dømme under alle kampene.
Skaw Cup's dommere er af en meget høj standard.Spilleberettigelse:
En spiller kan godt være spilleberettiget på flere hold, såfremt det er i en
ældre rangerende klasse. Spilleren skal dog være påført begge holds
spillerlister ved check-in.
Kun de spillere, der er påført spillerlisten ved turneringens start, er
spilleberettigede. Der kan kun i meget særlige tilfælde tillades - og altid med
Skaw Cup turneringsledelsens samtykke - at ekstra spillere kan tilføjes listen
efter turneringsstart.
Specielt for B19E og B16E:
Såfremt et hold i disse rækker vælger at tage sit andethold med til turneringen
til den ordinære række, gælder flg. regler:
Klubben skal ved check-in aflevere en bruttoliste for hvert hold. Herudover skal
der afleveres en liste over 13 spillere, der under hele turneringen KUN
må fungere på holdet i eliterækken. Alle andre spillere må benyttes på begge
hold.
Dette er for at undgå, at der trækkes førsteholdsspillere ned på andetholdet i
pressede situationer.
Alle hold skal ved check-in medbringe den i forvejen tilsendte spillerliste i
udfyldt stand med navne og fødselsår på samtlige spillere. Du kan også udfylde
dit holds spillerliste online.
Klik her
Dispensationer:
Dispensationer givet af nationale forbund vedr. spillere skal foreligge
skriftligt. Herudover kan dispensation i særlige tilfælde gives af
turneringsledelsen.
Udskiftning:
Det er i alle klasser tilladt frit at udskifte og genindsætte spillere ved
midterlinjen og med dommerens tilladelse (dog kun ved stop i spillet).
Benskinner:
Benskinner er obligatorisk. Manglende benskinner medfører bortvisning til
forholdet er bragt i orden.
Trøjer
Hvis begge hold har samme trøjefarve, skal sidstnævnte hold skifte. Spillerne
skal benytte samme trøjenummer under hele cuppen. Spillerliste kan udskrives
her...
Boldstørrelse
I klasse B14, B12 og G14 spilles med boldstørrelse 4. I øvrige klasser spilles
med boldstørrelse 5.
Udeblivelse
Hvis et hold udebliver fra en kamp eller taber på protest, er resultatet 0 -
3.
Protester
Protester skal afleveres skriftlig til turneringsledelsen af holdets ansvarlige
leder senest 1 time efter kampens afslutning vedlagt protestgebyr på kr. 300.00,
som kun refunderes, såfremt protesten godkendes. Benskinner, smykker og
trøjenumre er ikke protestgrundlag. Dommerafgørelser, der hvilet på et skøn er
endelige og kan ikke omgøres.
Protester afgøres af turneringsledelsen og kan ikke appelleres.
Advarsler og udvisninger
Advarsler overføres ikke til næste kamp. Udviste spillere indberettes og er
automatisk udelukket i holdets næste kamp. I tilfælde af yderligere straf, vil
der ske skriftlig underretning.
Dommere
Kampene dømmes af norske og danske dommere, der påsættes af Vendsyssel
Fodbolddommerklub. Alle kampe i Klasse B19E og B16E ledes af dommertrio. I
finalerne er der dommertrio i alle klasser. I øvrige kampe er de to hold
pligtige til, hver at stille med en linjedommer, som kun markerer, når bolden er
ude.
Forsikring
Det er uhyre vigtigt og et krav, at hver person er forsikret hjemmefra enten via
deres klubber eller gennem forældrenes forsikring. Skaw Cup kan ikke tegne
forsikring på deltagerne. |
|
 |
|




















|
|